Her finder du huske råd / tommelfinger regler!

A-mål:

Hvis ikke A-mål er opgivet, kan vi nemt beregne det.
Formlen er: 0,5 × mindste godstykkelse + 1.
Eksempel: Vi skal svejse et knæ på en stolpe. Stolpen er 15mm tyk, og knæet er 8mm tykt.

Vores regnestykke ser sådanne ud: 0,5 × 8 = 4. Derfor skal vi have en minimums A-mål på: 4
Det betyder at vi som minimum skal have et A-mål på 4, men da "formlen" siger + 1 kan vi tillade os, at lave et A-mål på 5 uden at gå over standarden.

Vi kan på samme måde beregne ben længden:
Her er formlen: 0,7 × mindste godstykkelse.
Eksempel: Vi skal svejse et RHS 50x50x2 på en 5mm plade.

Vores regnstykke ser sådanne ud: 0,7 × 2 = 1.4. Så vi skal have en benlængde på 1.4 mm.

Hæfte længde:

Formlen for hæfte længde er: 4 × mindste godstykkelse
Afstanden mellem hæftninger er: 30-40 × mindste godstykkelse.

Beregning af borehastighed:

En hurtig beregning af bore hastighed er: 318 × t / d hvor t er 20 for stål, 10 for rustfast og 40 for alu. d er diameter på boret.

Brug af undersænker:

Når du bruger en undersænker, så husk at det er maks 0,5mm du skal undersænke.
Hvis du skal undersænke for bolt, skal bolten undersænkes 0,5mm under materialet.

Slibning af wolframspids:

Der er en tommelfinger regl for slibling af wolframspids.
Længden af spidsningsvinklen = 2 × diameter.
Eksempel: 2,4 Wolfram: L = 2,4 × 2 = 4,8 mm.

Find center af en cirkel

Der findes mange måder at finde center af en cirkel.
En af dem er ved at tegne 2-3 tilfældige streger, og forbinde deres midte 90° mod hinanden.
Hvor de 2-3 linjer mødes, findes center.

En anden måde er ved at benytte en vinkel:
(Thales's theorem: Beskriver hvordan at, hvis A & C er cirklens diameter, vil B altid være 90°)
Vi benytter denne metode, bare bagvent, da vi jo allerede har de 90° i vores vinkel.
Vinklen placeres med spidsen, af hjørnet på cirklens yderside, og der trækkes en streng på, hver side af vinklen.
Forbind herefter de 2 streger, og du har en center streg.
Gentag opstrengningen andet steds på cirkle, og du vil have et center punkt hvor de 2 streger mødes.

En tredje metode er at finde cirklens diameter.
Det gøres ved at flytte måleredskabet til det når, det bredeste punkt af cirklen, og herefter lave en streg.
Her efter er der kun at tage ½ delen af længden for at finde centrum. Selv om denne metode virker som den hurtigeste og nemmeste, er det også den der har størst mulighed for at blive mest upræcis,
da man kun har et punkt at gå ud fra.
Alternativt kan man lave en eller flere center streger, og derved få et præcist center punkt.

Svejseprocesser, Svejsestillinger & Sømtyper mm.!

Svejsestillinger (ISO 6947)

Herunder ses de mest anvendte svejsestillinger:

• PA - Oven-ned
• PB - Stående kantsøm
• PC - Side-ind
• PD - Under-op/side-ind
• PE - Under-op
• PF - Lodret stigende
• PG - Lodret faldende
• H-L045 - Rør i 45° lodret stigende
• J-L045 - Rør i 45° lodret faldende
• PH - Lodret stigende i rør
• PJ - Lodret faldende i rør

Sømtyper

• BW - Stumpsøm
• FW - Kantsøm

Elektrodesvejsning (111)

Hvad er elektrode svejsning

Lysbuesvejsning med beklædte elektroder er den anerkendte betegeneles for den svejse metode,
som de fleste kender som Lysbuesvejsning, eller elektrode / pind svejsning her i Danmark, MMA i engelsksproget lande (Manual Metal Arc).
Der findes ingen fælles betegeneles for svejsemetode i EU, så for at undgå misforståelser,
har man vedtaget en international standard DS/EN ISO 4063, hvori alle svejsemetoder er angivet med et nummer.
Elektrodesvejsning har 111
Elektrodesvejsning benyttes stor set overalt i jernindustrien, på skibsværfter, små værksteder og store industrivirksomheder.
Fordelen ved elektrodesvejsning er, at den tilforskel fra andre svejsemetoder, er velegnet til svejsning i alle stillinger,
og til svejsningen udendørs, da den ikke er særlig følsom med hensyn til vind og vejrforhold udover regn.
Tilsvarende er elektrodeværker blevet så små, at de nemt kan tages med rundt.
Elektrodesvejsning benyttes bla. til:

• Montagesvejsning
• Reparationssvejsning
• Rørsvejsning

Polaritet ved Elektrode Svejsning

Når man svejser med elektrode er der nogle vigtige ting man skal huske.
En af dem er placeringen af håndtag og stel (+/-).
Oftest vil der på elektrodepakken være angivet den polaritet, elektroden kræver.

Placering af +/- har en stor betydning for varmefordelingen ved svejsningen.
Varmefordelingen hedder 70/30 eller 30/70 afhængigt af, om elektroden er placeret i + eller -.

Fordelingen (omtrentligt):

DC+ (elektroden / håndtaget i +)

• Ca. 70% af varmen udvikles i elektroden
• Ca. 30% af varmen udvikles i emnet
• Fordel: Dybere indtrængning i emnet, god til tykkere materiale.
• Ulempe: Elektroden bliver varmere, kan smelte hurtigere.

DC- (elektroden / håndtaget i -)

• Ca. 70% af varmen udvikles i emnet
• Ca. 30% af varmen udvikles i elektroden
• Fordel: Mindre indtrængning, god til tyndere materiale eller bundstreng.
• Ulempe: Mindre penetration, kan give problemer ved kraftigere materialer.

Flammeskæring!

Her finder du forskellige Fagudtryk!

Stål profiler:

• RHS:"Rectangular Hollow Section", eller rektangulær hulprofil.

  Den bruges meget i stålkonstruktioner, fordi den er stærk, men ikke vejer så meget.
  Profilen er god mod både bøjning og vridning, og den er nem at svejse eller bolte fast.
  Den findes i mange størrelser og godstykkelser, så den kan tilpasses alt fra små stativer til store bærende rammer.
  Et solidt og praktisk valg til alt fra maskiner og reoler til byggeri og værksted.

  
• SHS: "Square Hollow Section", kvadratisk hulprofil.

  Den firkantede, flade overflade på SHS-stål er praktisk, når det gælder samling og svejsning.
  SHS-stål har ligheder med RHS. På grund af deres lignende former omtales SHS og RHS nogle gange som “boksprofiler”.
  Kaldes i daglig tale RHS.

  
• CHS: "Circular Hollow Section", Cirkulære hulprofil / rør.

  Cirkulære huleprofiler (CHS) i stål var den første type hulprofil, der blev udviklet.
  Denne type konstruktionsstålrør er kendt for sine ensartede, æstetisk tiltalende linjer, rene kanter og generelt glatte udseende.
  Derfor foretrækkes CHS ofte til arkitektoniske anvendelser, hvor der stilles krav om et mere æstetisk finish.
  CHS-stål bruges i vid udstrækning inden for et bredt spektrum af konstruktions-, bygnings- og mekaniske opgaver.

  
• HollowBars: "Emnerør", rundt "stålrør" med kraftig godstykkelse.

  Anvendes i vid udstrækning i forskellige industrier, herunder olie- og gasindustrien,
  bilindustrien og luft- og rumfartsindustrien, på grund af deres høje styrke,
  alsidighed og korrosionsbestandighed..

  
• HEA: Bredflanget I-profil med lettere godstykkelse.

  H-bjælke i stål med smalle flanger, der er velegnet til bygningskonstruktioner, som kræver en høj grad af bæreevne.
  Denne type stål bruges ofte i højhuse, broer, tunneler og andre ingeniørmæssige områder.
  Udformningen af HEA-profilen er kendetegnet ved en stor profilhøjde og en relativt tynd krop, hvilket gør den særligt god til at modstå store bøjebelastninger.

  
• HEB: Som HEA, men med tykkere flanger.

  Bredflange H-bjælke, som har en højere bæreevne sammenlignet med HEA.
  Denne type stål er særligt velegnet til store bygningskonstruktioner, broer, tårne og andre anvendelser, hvor der skal bæres meget store belastninger.

  
• IPE: "I-Profil Europæisk", let bjælke med parallelle flanger.

  Konstruktionsstålsprofil med en karakteristisk “I”- eller “H”-form.
  Sådanne profiler betegnes som åbne profiler, da de består af parallelle flangeflader forbundet af et centralt element, kaldet kroppen, i modsætning til massive eller hule rektangulære profiler (RHS / SHS).
  Denne udformning giver IPE-bjælker fremragende modstand mod både tryk- og bøjningsbelastning samt træk i længderetningen.

  
• IPN: "I-Profil normal", Kraftigere bjælke med skrå flanger.

  Bruges i både byggebranchen, maskinindustrien og andre typer stålkonstruktioner.
  Med deres smalle flanger og kraftige krop giver de mulighed for at lave stærke og holdbare konstruktioner, selv med et relativt lille tværsnit.
  De egner sig også godt som loftsbjælker, stolper og spær.
  IPN-bjælker giver solide og modstandsdygtige bærende konstruktioner, og fordi de kan skæres, svejses og bukkes, kan de tilpasses et væld af formål i mange forskellige industrier.

  
• UPE: U-profil med parallelle flanger.

  UPE-stålprofiler med parallelle flanger giver flere fordele i forhold til UPN-profiler.
  De er ikke kun tyndere, men også bredere i flangerne og har en dybere profil, det giver en mærkbar vægtbesparelse uden at gå på kompromis med styrken.
  Typiske anvendelser omfatter byggeri, maskinkomponenter, vinduesrammer og visse udendørs konstruktioner inden for ingeniør- og konstruktionsbranchen.

  
• UPN: U-profil med tykkere, bredere flanger og krop.

  UPN-profiler er de europæiske standard U-formede profiler (eller U-sektioner) med skrå flanger.
  De fremstilles af varmvalset stål, ofte af skrot, og kan nemt genanvendes efter brug, hvilket bidrager til bæredygtighed.
  UPN-profiler er smalle elementer, der typisk bruges, hvor pladsen er begrænset, alligevel har de en høj bæreevne, er lette og nemme at montere, hvilket gør dem velegnede til byggeri.
  Typiske anvendelser inkluderer afstivninger, samlinger og stolper i maskinfremstilling samt afstivninger og rammer i bygninger, rækværk og køretøjer.

  
• L-profil: Vinkeljern - findes i ligesidet og ulige version.

  En vinkelprofil, typisk kaldet vinkeljern, er en metalprofil med en retvinklet form og to ben, der kan være lige lange eller af forskellig længde.
  Fremstilles typisk ved varmvalsning, men findes også i bukket udgaver.
  På grund af sin alsidighed bruges vinkelprofiler i mange sammenhænge, blandt andet i broer, bygningskonstruktioner, reolsystemer, lagerindretning og endda ved fremstilling af maskiner og udstyr.
  Når de samles med andre konstruktionsdele, giver vinkelprofiler optimal stabilitet og holdbarhed.

  
• Fladstål: Også kaldet fladjern eller fladstål.

  Fladstål bruges i byggeri, industri, energisektoren og husholdningsapparater til bl.a. bærende konstruktioner, forstærkning og dekorative elementer.
  De indgår ofte som forstærkning i bla. H-bjælker, som knæ i konstruktioner og til afstivning af rammer.
  Materialet er let at bearbejde, forme og svejse, hvilket gør det velegnet til både standard- og specialløsninger.
  Fladstænger er populære på grund af deres styrke, holdbarhed, formbarhed og høje bæreevne, samtidig med at de er en økonomisk og langtidsholdbar løsning.

  
• Rundstål: Massivt rundt stål.

  Rundstål, også kaldet rundjern, er cylindriske metalemner, der bruges bredt i byggeri, industri, transport, olie- og gasindustrien, marine miljøer og til specialprojekter.
  De anvendes blandt andet som armering i beton, aksler, skruer, beslag, håndtag og bærende komponenter, samt i maskindele, værktøj og udstyr.
  Rundstål kan fremstilles i mange materialer, diametre og længder og er let at skære, svejse og bearbejde til præcise komponenter.
  Det kombinerer høj styrke, holdbarhed og modstandsdygtighed mod korrosion, hvilket gør det velegnet til både tunge konstruktioner og finmekaniske løsninger, samtidig med at det giver stor designfrihed.

  
• Firkantstål: Massivt firkantet stål.

  Firkantstål bruges bredt i byggeri, industri, transport, hegn, møbler og maskinfremstilling.
  Det fungerer som bærende elementer i bjælker, søjler og rammer, samt til forstærkning og præcisionsdele i maskiner og udstyr.
  Formen giver ens styrke i alle retninger, høj bæreevne og god modstandsdygtighed mod korrosion, især i rustfri eller legerede udgaver.
  Firkantstænger er lette at bearbejde, svejse og forme, hvilket gør dem velegnede til både robuste konstruktioner og designopgaver som rækværk og møbler.
  Kombinationen af styrke, holdbarhed og alsidighed gør dem til et attraktivt valg i mange brancher.

  
• T-profil: T-formet profil.

  T-profiler bruges i byggeri, industri, transport og energisektoren, hvor de fungerer som stærke, stabile og alsidige bærende elementer.
  Den T-formede tværsnitsprofil med flange og krop giver høj bæreevne, god vægtfordeling og strukturel integritet.
  T-profiler indgår i alt fra bygningsrammer, broer og maskindele til køretøjer, rørledninger og energianlæg.
  Kombinationen af styrke, holdbarhed og fleksibilitet gør dem til et uundværligt valg i krævende konstruktioner.

  

Værktøj....

Nogle gange kalder vi værktøjet ved deres kælenavne, fremfor det faktuelle navn.
Hvem kender ikke en papegøjetang, som korrekt hedder en polygriptang, og bare fordi, så bliver den også kaldt en vandpumpetang. Andre ting er noget vi selv laver, når vi har brug for dem.
Her neden under findes en samling af forskellige værktøjer og andre ting som smeden bruger.

• Kilelap: En kilelap er et stykke plade hvor i der er skåret 2 hakker, et for oven og et for neden.

  Det er et stykke hjemmelavet værktøj som typisk bruges, til at "presse" 2 emner sammen eller til at udligne pladeforskel.
  Man hæfte kilelappen fast på det modsatte emne af det man ønsker at kile ned/på - og banker så en kile ind i det udskårende hak, hvorved at emnerne bliver presset sammen.

  
• Gris: En gris er en plade, der er skåret et hjørne af, påsvejst en møtrik, hvor i der er en bolt.

  Det er et stykke hjemmelavet værktøj som typisk bruges som kilelappen, til at "presse" 2 emner sammen eller til at udligne pladeforskel.
  Man hæfte grisen fast på det modsatte emne, af det man ønsker at presse ned - og benytter så en nøgle til at skrue bolten ned mod emnet, derved bliver emnerne bliver presset sammen.

  
• Shims: Tynde afstandsskiver brugt til finjustering af afstand eller pasform.

  Shims er de små, flade afstandsplader, som ingen rigtig snakker om, men alle er afhængige af.
  De bruges til at justere, udligne og finpasse mellemrum i en samling, så alt står præcist, stabilt og i vater.
  Fordelen er, at du kan kompensere for slid, skævheder eller tolerancer uden at skulle bearbejde hele emnet.
  Shims fås i mange tykkelser og materialer (typisk stål eller messing) og kan lægges enkeltvis eller i lag for at ramme den helt rigtige afstand.
  De er uundværlige i maskiner, lejer, gearkasser og konstruktioner, hvor selv små afvigelser kan give problemer.

  
• Nitter:

  • Nitte: Fastgørelseselement, der slås eller presses fast.
    Nitter er en af de ældste og mest pålidelige måder at samle metaldele på.
    De består af en lille cylinder med hoved, der slås eller presses i form, så den klemmer materialerne fast.
    Fordelen er en stærk, permanent og vibrationssikker samling uden behov for gevind eller møtrikker.
    De bruges især i stålkonstruktioner, broer, kedler, skibe og andre steder, hvor styrke og holdbarhed er vigtig.
    Selvom svejsning i dag ofte har overtaget, er nitter stadig uundværlige i mange sammenhænge, både i klassisk smedearbejde og ved reparationer.
    De findes i flere former, med bla. runde og flade hoveder.
    
    
  • Blindnitte / Popnitte: Kan monteres fra én side.
    Bruges til at samle to eller flere plader/materialer, hvor du kun har adgang fra den ene side.
    Man borer et hul gennem emnerne, stikker nittens krop igennem og bruger en popnittetang til at trække den indvendige dorn, så kroppen udvider sig og klemmer materialerne sammen.
    Når dornen knækker af, sidder nittet fast og samlingen er lavet.
    Fordele:

    • Énsidet montage: Du behøver kun adgang fra forsiden. Perfekt i trange konstruktioner, hvor du ikke kan komme bagom med værktøj.
    • Hurtig montering: Det går stærkt, især i serieproduktion. Ingen møtrik der skal holdes fast på bagsiden.
    • Stærk og vibrationssikker: Når først nittet sidder, ryster det ikke løs som bolte kan gøre.
    • Kan bruges i mange materialer: Stål, aluminium, plast, træ – så længe du kan bore et hul, kan du popnitte.
    
  • Popnut / Gevindnitte / Nittemøtrik / BlindNitteMøtrik: Giver gevind i tynde materialer. Bruges oftest til at skabe et stærkt gevind i tyndplader, rør eller andre emner, hvor man ikke kan skære et normalt gevind.
    Nitten monteres fra én side (deraf “blind”), og udvider sig på bagsiden, så den låser sig fast i materialet.
    Resultatet er et fast, belastbart gevind uden krav om adgang til begge sider af emnet.
    Fordele:

    • Montage uden behov for svejsning eller efterbearbejdning.
    • Kan bruges i meget tynde eller hule emner.
    • Giver et holdbart, udskifteligt gevind til skruer og bolte.
    • Findes i mange materialer og hovedformer, tilpasset styrke og designkrav.
    
• Helicoil / Gevindspiral: Spiralformet indsats til at reparere eller forstærke gevind.

  Heli-Coil indsatsgevind bruges typisk til at forstærke eller reparere gevind i bløde materialer som aluminium eller i emner, hvor gevindet ellers slides hurtigt.
  Ved at indsætte en Heli-Coil opnås et stærkere og mere holdbart gevind, som kan klare gentagen samling og adskillelse.
  Der findes fire grundtyper:

  • Standard - fungerer som et almindeligt gevind, men stærkere og mere slidstærkt.
  • Screw-Lock - selv-låsende indsats, som forhindrer skruer i at løsne sig under vibration.
  • Hi-Torque - giver højere låsemoment og er særligt velegnet til miljøer med kraftige vibrationer eller smurte forbindelser.
  • Stud-Lock - den kraftigste variant, beregnet til brug med gevindstænger/studs for at spare plads og sikre stabil fastgørelse.

  
• Gevindbøsning / Gevindindsats: Cylindrisk indsats med gevind både ind- og udvendigt.

  Bruges typisk til at lave stærke, slidstærke gevind i bløde materialer eller til at reparere ødelagte gevind.
  En gevindbøsning er en lille cylinder med indvendigt og udvendigt gevind, som skrues eller presses i emnet.
  Det giver en robust og præcis gevindforbindelse, der kan tåle gentagen samling og høj belastning.
  Fordele:

  • Giver længere levetid i fx aluminium og plast.
  • ensartet pasform og høj styrke.
  • Findes både som gennemgående og blind, med eller uden låsefunktion.
  • Velegnet til reparation, forstærkning eller ved konstruktion, hvor man ønsker udskifteligt gevind.

  
• Skrueudtrækker / Ornepik: Bruges til at fjerne knækkede skruer.

  Ornepik, bedre kendt som skrueudtrækker, er værktøjet man hiver frem, når man bander over en skrue, der har givet op og knækket eller fået ødelagt kærven.
  Den fungerer ved at bore et lille hul i skruen, skrue udtrækkeren i (den har et kegleformet, venstregængt gevind), og så bider den sig fast, mens du drejer mod uret.
  Fordelen er, at du kan få fjernet skruer og bolte, som ellers ville kræve boremaskine, vinkelsliber eller helt nye reservedele.
  Et simpelt, men genialt stykke værktøj, der redder både tid, penge og tålmodighed, når metallet driller.
  Findes i forskellige udgaver og størrelser.

  
• Rømmenål: Bruges til at lave notspor i runde huller.

  En rømmenål har skær/tænder langs sin længde, som gradvist fjerner materiale og former notgangen med høj præcision.
  Metoden bruges ofte til tandhjul, remskiver og andre dele, der kræver præcise notspor til samling.

  
• Rival: En Rival er et roterende skærende værktøj, der bruges i metalbearbejdning.

  Rivaler findes med lige eller snoede skær; de snoede er typisk venstresnoede for at undgå proptrækkereffekt.
  Snoet skær vælges ved afbrudt spåndannelse, fx i huller med smørekanaler.
  En rival består af en konisk skærende del, en cylindrisk styrende del og et skaft; spåntagning sker på konussen, og største mål ligger i overgangen til cylinderen.
  Der findes mange forskellige typer Rival, og de kan være beregnet til brug som håndværktøj eller i værktøjsmaskiner, såsom en fræsemaskine eller en søjleboremaskine.
  Der findes også ikke-præcisionsudgaver, som bruges til mere grundlæggende udvidelse af huller eller til at fjerne grater
  Rivaler har normalt et lige antal skær (typisk 4-10, meget små 3), og ulige tanddeling reducerer ruflen og hug.

  
• Hulsav / Kopbor: Ringformet sav til større huller i metal og træ.

  Et smart bor til at lave store, runde huller i metal, træ eller plast uden at skulle fræse hele arealet væk.
  Det består af en cylindrisk skærekant med tænder og et centreringsbor, der holder det stabilt.
  Fordelen er hurtig boring af store huller med pæn finish og minimal materialespild.
  De fås i mange størrelser og materialer (HSS, hårdmetal, diamantbelagt) alt efter om du arbejder i stålplader, rør, træ eller fliser.
  Et uundværligt værktøj til VVS, el, ventilation og andre opgaver hvor kabler, rør eller fittings skal igennem en plade.

  
• Kernebor / Sluggerbor: Rørformet bor til effektiv hulboring, ofte med Weldonskaft, men findes også med Nitto skaft eller begge.

  Er den voksne storebror til hulboret - designet til at tygge sig gennem tykke stålplader med præcision.
  I stedet for at fjerne alt materialet som et spiralbor, skærer det kun en ring, så arbejdet går hurtigere og kræver mindre kraft.
  Resultatet er rene, nøjagtige huller med minimal slitage på maskinen.
  Fordelene er høj borehastighed, lav varmeudvikling og mulighed for at bore store diametre uden at skulle bruge kæmpe maskiner.
  Det bruges typisk på søjleboremaskiner eller magnetboremaskiner i stålkonstruktioner, montage og smedearbejde, hvor effektivitet og præcision er alfa og omega.

  
• Snittappe: Bruges til at lave indvendigt gevind.

  • Spånbrydende: Effektiv spåntransport. Spånbrydende snittap er en forbedret udgave af det klassiske snittap, lavet til at lave gevind i huller uden at du drukner i lange, snoede spåner.
    Rillerne i tap’en er udformet, så spånerne bliver brudt i små stykker og lettere ført ud af hullet.
    Fordelen er mindre risiko for, at tap’en kiler sig fast eller knækker, samtidig med at gevindet bliver pænt og præcist.
    De bruges især i sejge materialer som stål og rustfrit, hvor lange spåner ellers er en plage.
    
  • Spiraltap: Bruger spiral og borer spåner opad.
    En spiraltap er gevindværkstedets elegante problemløser, når hullet ikke går hele vejen igennem.
    I stedet for at skubbe spånerne ned i bunden, trækker spiralformen dem opad og ud af hullet - så gevindet ikke bliver stoppet til.
    Det giver rene, præcise gevind og mindsker risikoen for brud på tap'en.
    De bruges især til bundhuller i stål, alu og andre metaller, hvor du vil være sikker på, at gevindet bliver skarpt hele vejen.
    Kort sagt: spiraltappen er din ven, når gevind skal skæres dybt, pænt og uden ballade.
    
  • Håndtappe (standard tap):
    • Toptap / Spidstap / Starttap: Starter gevindskæring.

      • Har en tydelig konisk spids.
      • Skærer de første omgange af gevindet blødt og let.
      • Bruges til at starte gevindet korrekt og centrere tappen.
      
    • Mellemtap: Fortsætter skæringen efter starttap.

      • Mindre konisk end toptappen.
      • Skærer gevindet dybere og gør klar til sidste pasning.
      • Typisk den mest brugte til gennemgående huller.
      
    • Bundtap: Færdiggør gevind i bundhuller.

      • Har næsten flad spids.
      • Skærer gevind helt i bund i hullet.
      • Bruges især i bundhuller, hvor man har brug for fuldt gevind helt ned.
      
    Sammen bruges de i rækkefølge for at sikre et rent, præcist og stærkt gevind - uden brud eller skæve starter.
• Gevindbakke: Skærer udvendigt gevind på rundstål.

  Gevindbakker er værktøjet til at skære udvendige gevind på bolte, stænger eller rør.
  De ligner små runde, firkantede eller sekskantet skiver med skærende riller, som føres hen over emnet og danner gevindet.
  Fordelen er, at man hurtigt kan lave skræddersyede bolte eller reparere beskadigede gevind.
  De fås i faste størrelser eller som justerbare, alt efter hvor fleksibel man vil være.
  Et simpelt, men uundværligt værktøj i smedens sortiment.

  
• Vindejern: Holder til gevindtappe

  Vindjernet er håndtaget til gevindtappe, som bruges til at skære indvendige gevind i huller.
  Det har 2 håndtag og justerbare kæber i midten, hvor du placere tappen, de lange arme giver godt moment og kontrol.
  En anden model er T formen, hvor du placere tappen i bunden, lidt som i en borepatron - den er en fordel ved mindre tappe og snævre/trænge steder, hvor det almindelige vindjern ikke kan benyttes.
  Fordelen er, at du kan styre gevindskæringen roligt og præcist, også i hårdere materialer eller bundhuller.

  
• Gevindbakke holder: Holder til gevindbakker

  Bakkeholderen bruges til at fastholde og dreje gevindbakker, når der skal skæres udvendige gevind på bolte, stænger eller rør.
  Den er typisk rund eller firkantet med håndtag i hver side, så man kan få et jævnt og stabilt drej.
  Fordelen er, at bakken sidder sikkert fast, og du får den nødvendige kraft til at lave et rent, præcist gevind uden at skære skævt.

  
• Forsænker / Undersænker: Skaber skrå fordybning til skruehoveder.

  Undersænkeren er det lille præcisionsbor, der gør dine huller elegante i stedet for rå og kantede.
  Den bruges til at lave en konisk fordybning omkring et forboret hul, så skrue- eller bolthoveder kan ligge plant med overfladen.
  Den kan også bruges til at fjerne grater og skarpe kanter, så hullet står pænt og uden skæresår.
  Fordelen er et flottere og mere funktionelt resultat, hvor samlingerne bliver glatte, uden noget der stikker op eller hænger i.
  Et simpelt, men uundværligt værktøj når man bore huller.
  Findes i forskellige størrelse, former og vinkler (grader).